KØNSSYGDOMME


Undersøgelse for kønssygdomme - klamydia
 
Kvinder: Hvis du har symptomer, fx udflådsgener, kløe, svie, bør du bestille tid til gynækologisk undersøgelse.
 
Hvis du ikke har symptomer og ønsker rutinecheck (fx hvis du har fået ny partner) kan undersøgelsen foregå ved selvtest. Du kan møde op i åbningstiden uden aftale til tjek. 
 
Mænd: Hos mænd foretages testen som urinprøve. Du må ikke have tisset i to timer forud. Du kan møde op i åbningstiden uden aftale til tjek. 
 
Svartiden er 2-5 dage. Hvis ikke du har hørt fra os, når der er gået en uge, skal du kontakte os!
 
Hvis prøven viser du har klamydia, forsøger vi at kontakte dig telefonisk. Du skal have tablet azithromycin 2 tabletter som engangsdosis. Du har endvidere pligt til at kontakte personer, du eventuelt kan have smittet.

Hvis prøven er negativ (dvs at du ikke har klamydia) giver vi helst svar per mail. Sørg for at være oprettet på hjemmesiden, og at vi har dit telefonnummer.

OBS: Man kan stadig smitte i to uger efter behandling, hvorfor man skal undgå samleje i 2 uger efter afsluttet behandling.

Der går to uger fra at man smittet til at testen er positiv. Prøven er en gentest. Efter behandling er der stadig genrester i kønsvejene, så klamydiaprøven bliver ved med at være positiv i lang tid (6 uger) efter at du er behandlet.

Der laves ikke kontroltest efter behandling, og det giver ikke mening at teste hyppigere end hver 2. måned ved mistanke om "ny smitte".

På samme prøve undersøges for gonorré.

Hvis du mener, du skal undersøges for andre kønssygdomme end klamydia og gonorré, bør du bestille tid til konsultation hos læge.
 
Du kan læse mere om sexsygdomme her:
Sundhed.dk om kønssygdomme
Klinik for kønssygdomme